Første "gudstjeneste" i COA finder sted den 6. oktober, 2010, kl. 20-23:30 på: Atelieret Rovsingsgade 68, Nørrebro. Døren er åben mellem kl. 20-20:30, hvorefter der er lukket for adgang! Spørgsmål kan rettes til: Lars Kræmmer kraemmer@artmoney.org
''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
Tekst om sidste event:
Mindehøjtidelig i COA
Den store københavnske poet, Asger Stig Møller, blev begravet den 22. januar, i Nordby på Samsø.
Han døde kun 44 år gammel.
Ud over den nære familie, deltog kun en lille gruppe af Asgers venner i begravelsen på den fjerne ø. Derfor denne mindehøjtidelighed, hvor venner og kunstnere fra København kan tage ordentlig afsked.
Asger udgav 19 bøger og modtog store legater, men blev kun læst af en mindre skare af fans. Hans tekster var eksperimenterende, dybt begavede, og lå ganske langt fra populærlitteraturen! Asger var en sand og kompromisløs kunstner, som fortjener at huskes med den største ære og respekt.
Mindehøjtideligheden markerer den første "kirkelige handling" i COA. Asger deltog selv med iver i udviklingen af dette nye kunstprojekt, som paradoksalt nok fødes med hans egen død.
Program:
Tidshorisont: kl. 20-24. Programmet følger en stram tidsplan og er sårbart overfor uro, så der lukkes ikke gæster ind efter kl. 20:30.
- Introduktion v. stifter af COA, Lars Kraemmer
- Oplæsning. Tre forfattere som har præget dansk litteratur samtidig med Asger Stig Møller, læser op fra afdødes samt egne tekster. Gordon Inc., Henrik List og Martin Hall.
- Ceremoni. Venner og familie inviteres til at tilføre maling i skrift eller markering på bagsiden af et forberedt portræt af Asger Stig Møller. Værket fungerer som et mindesmærke for afdøde poet, hvori hviler den permanente markering af de som står ham nær.
- Der tændes et lys og lyttes til et stykke musik, som Asger Stig Møller holdt af.
- Ninna Milner og Niels "Guffi" Pallesen, sang og bas til et af Asger Stig Møllers digte.
Oplæsningen støttes af Statens Kunstfonds litteraturudvalg.
Musikken støttes af DJBFA
Gravøl i den bedste ånd fra Nørrebro Bryghus!